Robin solgt til Belgien som lærehest

13-10-2010 11:43
Den 18-årige dansk varmblodshingst Robin er solgt som Grand Prix-lærehest til Belgien, skriver Eurodressage
Copyright Ridehesten.com
Rambo og Sofie Jeppesen (Foto: Ridehesten.com).

Robin DVH 576 e. Rambo / Ibikus (opdr. Ole Bent Nielsen)var fløjhingst ved hingstekåringen i Herning 1995 og blev af sin ejer Jørgen Olsen uddannet i dressur. Ekvipagen repræsenterede blandt andet Dansk Varmblod ved VM for ungheste, der dengang blev afholdt i den hollandske by Arnhem. Efter at have fungeret i avlen i nogle år og være uddannet til S-dressur blev Robin solgt til familien Jeepesen på Hulebækgård for at blive datteren Sofies juniorhest. Robin og Sofie blev en meget succesfuld og vindende ekvipage både i junior- og i ungrytterklasserne. Tiden er nu kommet for Robin til at løse andre opgaver. Patrick D'Eer har købt hingsten, der skal fungere som Grand Prix lærehest hos QC Stables i St. Niklaas, Belgium.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner