Ridestier i Farum Lillevang

26-08-2012 13:43
Stutsborg Rideklub har fået etablerer ridestier i Farum Lillevang - indvielsen sker den 15. september
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Medlemmerne af Stutsborg Rideklub har altid benyttet stierne i Farum Lillevang med stor fornøjelse og til glæde for både ryttere og heste. Efter kasernen blev nedlagt har der heldigvis været et stigende antal gæster i skoven både gående, løbende, cyklende og til hest. I løbet af forsommeren 2011 tog Stutsborg Rideklub og Rideskole derfor kontakt til naturstyrelsen for at høre, om det var muligt at få etableret egentlige afmærkede ridestier, da man følte, at der var et stigende behov for at få adskilt rytterne fra de øvrige brugere, bl.a. af sikkerhedshensyn. Naturstyrelsen var heldigvis meget positiv, og der blev udarbejdet et projekt med en sti rundt i kanten af skoven. Der var kun et problem, idet naturstyrelsen ikke havde penge til at finansiere stierne. Man gik derfor i gang med at få støtte hos de andre interessenter i brugen af skoven som f.eks. Danmarks naturfredningsforening m.fl. Alle, som man rettede henvendelse til synes heldigvis, at det var en god idé at få hestene og de øvrige brugere adskilt mere i skoven. Man søgte en masse fonde og fik tilsagn fra Friluftsrådet og Puljen til Familieskovtur i fokus, og man fik i alt 60.000 kr. til projektet. Der var så kun at vente på, at vejret blev godt nok til knusningsmaskinen kunne kører stierne igennem og lave hovedsporene. Flere af Stutsborg Rideklubs medlemmer og forældre samledes en dejlig varm søndag i maj. Medlemmerne trak i arbejdstøjet og bevæbnet med grensakse, spader, river og en traktor, gik man så i gang med at skære ned, tage store sten og rødder op. Det blev en god arbejdsdag, som sluttede med pizza og sodavand. Naturstyrelsen har lagt slagger på stierne og sat en bom op til at binde hestene ved siden af frokostbord og bænk. Nu skal stierne så indvies Det sker lørdag den 15. september kl. 13. Borgmester i Allerød, Erik Lund, har lovet, at han fra hesteryg vil klippe den røde snor over, og derefter vil ryttere fra Stutsborg eskortere ham på en lille rundvisning på stierne. Bagefter vil Stutsborg være vært med en gang grillpølser og lidt at drikke. Kilde: Pressemeddelelse Se mere via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner