Maja Golles
Dansk Ride Forbund holder Ridesportens Dag for de tilmeldte klubber om formiddagen inden Repræsentantskabsmødet. Her kan klubberne finde inspiration i spændende oplæg. Sportsjournalisten Steen Ankerdal giver tips og tricks til, hvordan man bliver synlig i medierne. Der vil også være oplæg om DRF Live, det nye reglement, hestevelfærd og klubcertificering, samt premiere på bogen Aldersrelateret træning RIDNING. På Ridesportens Dag ved Dansk Ride Forbunds Repræsentantskabsmøde får de tilmeldte klubber rig mulighed for at lade sig inspirere på en forbundsmesse. Her vil forbundets udvalg byde på spændende indslag og svare på spørgsmål. Tryg Forsikring, Bundgaard Byg, Formo Sportspræmier, Nord Vest-Box og holdet bag Dansk Ride Forbunds jubilæumsbog vil også byde på spændende stande på messen. Kilde: Dansk Ride Forbund