Britt Carlsen
De danske ryttere og heste er vel ankommet til Rotterdam. Kl. 17.00 i eftermiddag er der veterinær tjek af hestene, og kl. 20.00 er der lodtrækning til morgensdagens Grand Prix-klasse, der er udskrevet som en landskamp med syv nationer til start. Danmark stiller i stærk opstilling i Rotterdam; Mikala Münter Gudnersen er fløjet til Europa med Leonberg, og hun får sin internationale Europa debut i Rotterdam, Sune Hansen kommer til start med Gredstedgårds Casmir, Andreas Helgstrand og Carabas samt Anne van Olst og Exquis Clearwater skal kæmpe for de danske farver, og der er ingen tivil om, at der bliver hård kamp omplaceringern idet hollænderne stiller i absolut stærkeste opstilling, ja vel nærmest med grundstammen til det hold, som det kan blive overordentligt at slå i England til august, når EM skal afgøres. Anky van Grunsven har meldt Salinero til start, og den nykårede hollandske mester Edard Gal kommer til start med den nye verdensstjerne Moorlands Totilas og Imka Schellekens-Bartels og Douglas Sunrise er også en del af holdet. Foruden de 7 startende nationer, der også omfatter et stærkt engelsk hold, starter to individuelle ryttere, den ene er Kenneth Dyrby, der er træneruddannet herhjemme og derefter rejste ud af landet og nu starter for USA. I lille tur har Sune Hansen medbragt Blue Hors Leredo, Andreas Helgstrand har guldmedaljehoppen Polka Hit Nexen til start og anne van Olst møder med Exquis Taikoen, en flot samling kommende topheste fra de danske ryttere, men de kommer også til at møde bl.a. den dobbelte verdensmester for ungheste Florencio redet af Hans Peter Minderhoud.
Følg med her på siden de kommende dag og læs meget mere om stævnet, rytternes reaktioner mv. i magasinet Ridehestens juli nummer.