Britt Carlsen
Hun har redet i silende regn, i mørke, Cathrine Dufour, nu glæder vi os til at få hende og Atterupgaards Cassidy på banen i solskind ved EM i Rotterdam. Cathrine fortæller, at Cassidy er fuld af energi og overskud, og faktisk var han temmelig fræk og glad i morgentræningen. Lige nu slapper han af i stalden, og Cathrine er på vej ind i sin "boble", hvor hun forbereder sig mentalt på eftermiddagens kürfinale som afslutter dressurkonkurrencerne ved EM. Cathrine og Cassidy rider på banen kl. 17.20 lige før Isabell Werth og Bella Rose. – Kryds fingre for mig, opfordrer hun. Og det gør vi gerne!