Resultater fra Wellington Classic Dressage Challenge I

19-01-2011 08:56

Signe Wiese

Show-sæsonen er i fuld gang i Florida og flere danske heste og ryttere har været til start ved det amerikanske Wellington Classic Dressage I i sidste weekend
Copyright Ridehesten.com
Lars Petersen og Beemer træner på Blue Hors i 2010, hvor ekvipagen var taget til fra Florida til Europa for at træne og ride stævner. (Foto: Ridehesten.com)

Amerikanske Shawna Harding blev placeret på en 2. plads i Grand Prix med 70.851 % på sin DV-hest Come On III, e. Come Back II/Lantaan og avlet af M. og B. Kløve-Mogensen. På Lux Stensvang opnåede ungrytteren Caroline V. Roffman flere placering, bl.a. en 1. plads i Young Rider Grand Prix. Lux Stensvang er efter Lobster/Diamond og opdrættet af Niels Herman Schmidt. Da hesten endnu var i Danmark, deltog den i finalen for 6-års heste ved VM for ungheste i Verden, dengang redet af Blue Hors berider Maria Anita Andersen. Hesten er igennem Lars Petersen solgt til Caroline Roffmann, som til dagligt træner hos Lars Petersen. Lars Petersen selv har også været til start i Wellington. Med Willano blev det bl.a. til en 1. plads i Prix St. George og med Beemer blev det til en 2. plads i Grand Prix. Danske Mikala Gundersen red sig bl.a. til en 2. plads Prix St. Georges. Stævnesæsonen fortsætter i næste weekenden med det næste stævne i Wellington Classic Dressage-serien

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner