Regn og springning i Vejle

16-06-2013 18:14

Stine Gertsen

I denne weekend og siden fredag er det gået løs på såvel dressurbanerne som springbanen i Vejle Rideklub, hvor deres C-stævne for heste er løbet af stablen

I dag blev der konkurreret klasserne fra LC til MB2** i Vejle Rideklub. Trods det utidige og noget våde vejr havde Ridehesten en fotograf på banen hele dagen.

Dagens første klasse; LC, havde samme rytter på bade første- og andenpladsen. Christine Gejerstad red nemlig bade fejlfrit og hurtigst på henholdsvis Bradley Brown og Queenly VDV Z Bradley Brown skar hjørnerne og var dermed mere end 6 sek. hurtigere end Queenly VDV Z, som endte med tiden 26,41 sek.

Dagens LB1* havde hele 38 ekvipager til start. I alt var 11 fejlfrie i 2. fase, men hurtigst var Maria Dina Ljungberg på Lilliane. Ekvipagen red en hurtig og sikker 2. runde i tiden 27,42 sek. Hailey med Maja Lund Tast i sadlen var lige I hælende på dem, men endte som klassens to’ere med tiden 28,84 sek.

Christian Jansen og Casandra endte øverst på resultatlisten I dagens LB2**, efter to flotte fejlfrie runder og en tid der lød på 36,72 sek. I omspringningen. Unge Thomas Kolborg Johansen og Cappone blev klassens to’ere, med tiden 38,03 sek.

I LA1*’en var det Henriette Pilegaard og Diana der krydsede målstregen i hurtigste tid. Efter en lynhurtig 2. runde lød tiden på 22,12 sek., hvilket førte ekvipagen helt i toppen af klassen. Lige efter dem kom Freja Johansen på Cooper, som endte med 23,97 sek.

Det var Herle Klinge Rønnest og Bjerglunds Crak, som endte med den røde sløjfe I dagens LA2**, som blev redet I en metode A. Ekvipagen skar alle hjørner og krydsede målstregen I helt klart hurtigste tid: 58,88 sek. Kun seks ekvipager var fejlfrie, og den anden-hurtigste var Anne Krogh Christensen på Landadel,. De endte med tiden 64,79 sek.

Der var fem ekvipager til start I dagens sidste klasse, MB2**. Ved sidste ekvipage havde ingen endnu klaret banen fejlfrit, men det sørgede Maria Bro Pedersen og Lamidas dermed for. Ekvipagen brillerede med en flot og fejlfri hovedrunde, og valgte dermed at trække sig fra omspringningen, da førstepladsen jo allerede var i hus.

Billederne fra alle dagens springklasser kan ses her på siden fra på tirsdag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner