Belgisk World Cup-sejr i Helsinki

22-10-2018 09:03

Det var belgiske Gudrun Patteet, der kunne iføre sig Longines-sejrsbåndet ved World Cup-kvalifikationen i springning i Helsinki

Copyright Ridehesten.com

Søndagens LONGINES FEI World Cup-kvalifikation CSI5*-W (145-160 cm) i Helsinki blev vundet af belgiske Gudrun Patteet og den 12-årige ZANG-vallak Sea Coast Pebbles Z e. Picasso/ Flamenco de Semilly  efter en spændende omspringning mellem ti ekvipager, hvor otte var fejlfri.

Gudrun Patteet og Sea Coast Pebbles Z var 0,17 sekunder hurtigere end sin nærmeste konkurrent, tyske Hans-Peter Dieter, der red på den nu 17-årige hannoveranerhingst Embassy II e. Escudo I/Silvio I og besatte andenpladsen. Blot adskilt af 0,04 sekunder kom svenske Peder Fredricson ind på tredjepladsen med Hansson Wl e. Hip Hop/ Iowa.

Hans-Peter Dieter har i bagagen en sjetteplads fra Oslo, og dermed har han lagt sig i spidsen af World Cup-stillingen, hvor Gudrun Pateet indtager andenpladsen.

Klassens resultat.

World Cup-stilling.

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner