Prisuddeling ved årets Ryttergalla i Sverige

23-02-2017 10:53

Sophie Dahl Hedegaard

2016 har været et godt år for den svenske ridesport, og onsdag blev der uddelt priser for bl.a. årets præstation, årets fighter og morgendagens stjerner ved den 11. udgave af Ryttergallaen i Göteborg

Copyright Ridehesten.com
Peder Fredricson kunne ikke selv være tilstede under prisoverrækkelsen pga. lungebetændelse. I stedet modtog hans kone Lisen Bratt Fredricson de mange priser. Her ses Peder Fredricson og H&M All In til legene i Rio
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fire priser til Peder Fredricson
Naturligt og fuldt fortjent rendte teamet omkring Peder Fredricson og ham selv med i alt fire priser ved årets uddeling. Peder Fredricsons hest OL-sølvmedaljevinderen H&M All Star fik prisen som Årets hest efter præstationen ved de Olympiske Lege i Rio sidste år. Her sprang hesten over legenes 83 forhindringer uden nedslag. Årets præstation blev selvfølgelig samme ekvipage for deres sølvmedalje til OL, der kun var 53 hundreddele fra guld.

Yderligere to priser tilfaldt Peder Fredricson og Grevlunda teamet i Skåne, hvor Fredrisckson fik prisen som årets rytter pga. alle de flotte topplaceringer gennem året. Priserne for morgendagens hest gik bl.a. til H&M Carat Desire, der spås til at være Peder Fredricksons næste store stjerne. Yderligere vindere af morgendagens hest var Hansson WL og Fiorucci HT.

Årets bedrift og årets fighter
Årets bedrift gik til Louise Etzner Jakobsson for hendes ridesportslige rejse til de Paraolympiske lege i Rio, der resulterede i ikke bare en, men to bronzemedaljer for den paraolympiske debutant. Louise Etzner Jakobsson vandt sidste år Patriks pris (årets fighter – en hyldest til ryttere med et handicap og ægte hestekræfter), men i år gik denne pris til 16-årige Alexandra Ekerow. Alexandra har rygmarvsbrok og svær allergi, der kan gøre dagligdagen udfordrende. Men Alexandra er stædig og lever efter sloganet ”alt går”. Hendes kærlighed til heste har fået hende ud af kørestolen og ud i stalden, hvor hun bedst kan lide det.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Æresprisen
i 30 har Kyra Kyrklund beriget den svenske ridesport og inspireret en hel hesteverden. Hun fik i går årets ærespris for hendes enorme engagement i ridesporten. – Helt fantastisk! Jeg er rigtig glad for at have modtaget denne pris, og for alt det jeg har fået lov til at gøre for den svenske ridesport, udtalte Kyra Kyrklund i forbindelse med prisuddelingen.

Øvrige priser
Årets ridekole: Varbergs Ridklubb
Morgendagens stjerner: Jonna Ekberg, 25, Josefin Gyllenswärd, 25 og Malin Josefsson, 28.
Årets ildsjæl: Nicolin Engelhart
Årets opdrætter: Tina Petersson Lind
Årets komet: Lina Dolk
Årets groom: Sara Lord
Årets ryttere/kuske: Peder Fredrickson, Tinne Vilhelmson Silfvén, Ludwig Svennerstål, Charlotte Tillman og Linnea Kristiansen
Årets ridelærer: Lena Wiman

/Pressemeddelelse 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner