Ponyspringning med stil

25-05-2013 12:05

Britt Carlsen

Konceptet for kat. III-ponyerne er ændret i år, så der laves en stilbedømmelse i hovedspringningen. Det gjorde det til en fornøjelse at følge de mindste ponyere og deres ryttere i Prinsesser og Piraters Cup i Bernstorffsparken

Landstræner for ponyerne Lars Therkildsen har ændret på konceptet for de mindste ponyer, så der nu er fokus på at børnene, der er op til 12 år gamle, kan få lært at ride i en rigtig rytme og sidde i balance med deres pony i en forbilledlig opstilling.

Efter bedømmelse af rytternes stil i hovedspringning går de fem bedste ekvipager, samt de med samme fejl som den 5. rytter ind i en omspringning på tid.

Omspringningen blev vundet af Amanda Sondrup Hendriqus og lynhurtige Flashy Gold Finch foran Isabella Bach/Master Mind og Emelie Louise Weilsby/Hot Spot.
Laura Baaring Kjærgaard var første rytter på banen i hovedspringningen og hun scorede det perfekte 10-tal fra landstræner Lars Therkildsen, der bl.a. sagde: Du viser en utrolig god sammenhæng mellem de halve parader og fremaddriften. Du sidder flot på din pony. I omspringningen havde Laura to ponyer med og hun sluttede henholdsvis som nr. 4 og 7.

Resultatet kan ses her

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner