Ponyryttere vandt Nations Cup

26-05-2023 14:34

Charlotte Kusk Berwald

I denne weekend er der FEI Nations Cup Youth i Drammen, og her rider de unge ryttere sig fra den ene sejr til den anden

Copyright Ridehesten.com
Det danske ponylandshold. Foto: privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Forhindringerne var 130 cm høje, da nogle af de allerbedste ponyryttere fra Danmark, Norge og Sverige i dag tørnede sammen. Her trak det danske hold det længste strå.

– Alle pigerne var supergode. De vandt med fire fejl efter to runder i 130. Det resultat er vi mere end tilfredse med. Der er supergod stemning på den dejlige stævneplads i Drammen. Alle danskere heppede godt med, fortæller Ulrik Kjær, ponylandstræner, til Ridehesten.

Det danske hold bestod af Laura Sargent på Foxtown Elderberry, Palma Sophie Gry Jansson-Christensen på  Bodyssee des Avelines, Malou My Sohn Henriksen på Beechmount Romeo og Olivia Dresler på Jasmines Holly.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen gik til det svenske hold, og Norge blev nummer tre. Klassens resultat.

Ved samme stævne vandt den danske ponyrytter Palma Sophie Gry Jansson-Christensen tidligere på dagen S1*-springning for kat. 2 ponyer, Line Busk Heltborg med Gaville e. Chellthago Z/ Animo løb med sejren i den 135 cm høje CSIO-ungrytterklasse, Mette Askham Jensen med Saharis Favorite Carlos e. Favorit Ask/ Claudius K. (opdr. Stutteri Sahari) tog andenpladsen i den 145 cm høje CSIO-ungrytterklasse, og Maya Ceder med GSS Westwood e. Pacino/ Skippy II tog en tredjeplads i en 130 cm høj CSIO-juniorklasse.

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner