Annika Knudsen Lorentsen
Fire danske ponyryttere er i denne weekend til start ved det internationale stævne i Zakrzow, Polen, og i går opnåede de alle flotte resultater i deres klasse.
Bedst placeret blev Emil Pedersen med Lynet, som tog andenpladsen kun overgået af tyske Rose Oatley, som var uovervindelig og opnåede hele 77,667 procent. Emil opnåede 68,953 procent.
Tredjepladsen gik til danske Mathilde Fovsholm med Gambys Hanneken We med 68,762 procent. På både femte- og sjettepladsen blev det også danske ryttere. Henholdsvis Isabella Struntze Torp med Lykkehøjs Dream of Dornik og Louise Byskov Eybye med Dream of Cream.