Ponylandstræneren på jagt efter talenter i Middelfart

13-02-2011 11:46

Stine Gertsen

I denne weekend konkurrerer landets bedste ponryttere i dressur ved landsstævnet i Middelfart. Ponyrytterne får gode råd, inden landstæner Vibeke Degn Andersen i næste uge udtager den nye brutto-trup.
Copyright Ridehesten.com
Her varmer Caroline B. Smidt og FS Giacomo op til deres ridt lørdag eftermiddag. Foto: Ridehesten.com

Det er ikke kun placeringer der dystes om i Middelfart, for i den kommende uge udtager landstræner, Vibeke Degn Andersen, den nye bruttotrup til landsholdet. Der skal findes både en A- og en B-trup. Der er kamp om de eftertragtede pladser, nu hvor mange af de rutinerede landsholdskrafter er faldet for aldersgrænsen. Under det flot afviklede stævner gør Vibeke Degn, hvad hun kan for at hjælpe de unge talenter på vej. Fredag aften under PRI’en for kat. 2, tilbød hun alle ryttere at kommentere deres ridt og få et par kyndige råd med på vejen. Ligeledes arrangerede hun aftentræning for rytterne, uden pony. Stævnet har ligeledes været præget af flotte ridt og gode sportslige resultater. PRI’en for 2’erne fredag, blev vundet af Kirstine Juel Månsson på Simon. De sluttede med hele 70%. Mie Weimar og Firfod Jacob Klaphat løb med førstepladsen i den første afdeling i PRI’en for kat. 1. De endte med 68,026 %. Den anden afdeling havde hele 32 ekvipager til start. Men det var Caroline B. Smidt på FS Giacomo, som kunne køre hjem med sejren. Deres resultat blev 68,684 %. Der er fri entre til landsstævnet og alle er velkommen til at komme og kigge. Cafeteriet har åbent og byder på lækker mad og drikke.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner