Ponylandsstævnet i Herning er i fuld gang

28-01-2022 21:14

Annika Knudsen Lorentsen

Denne weekend afholder Herning Rideklub landsstævne for ponyer i dressur, og i dag var første stævnedag med fire forskellige klasser

Copyright Ridehesten.com
Leah Kjartan Ssøstrøm med Parcybedw the Distroyer. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tidligt i morges startede landsstævnet hos Herning Rideklub med en LA3 for kategori III-ponyer. Denne klasse, ligesom de følgende to er en del af nytårscuppen, som afholdes over alle tre dage.

Her var der ni ekvipager til start og det blev Leah Kjartan Ssøstrøm der tog sejren i sadlen på den 16-årige Parcybedw the Distroyer. Sammen opnåede de 70,222 procent. 

På andenpladsen blev det to ekvipager, for de opnåede begge 68,611 procent. Her var det Steffanie Victoria Horsted Dyrlund med Jason og Maya Leisted Grønbech med Chopins Gilbert (OS). 

Amalie i top for kategori II-ponyerne
I kategori II-ponyernes PRT blev det Amalie Juliane Danvad Fredbøg med Spirit-Kick, som tog sejren. Det gjorde hun efter et ridt som rakte til 73,376 procent. 

På andenpladsen i klassen blev det Sofia Rosenkilde med Timms My Fritz, men Silje Bjørk Gram blev nr. 3 med Thers Royal Rooster (DNK). 

Copyright Ridehesten.com
Josephine Gert Nielsen med Strandgaards Doleys. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Josephine bedst hos kategori I-ponyerne
Josephine Gert Nielsen, som har uddannet Timms My Fritz, der vandt i II-ponyernes PRT, tog selv sejren hos I-ponyerne i PRT. Her red hun den 11-årige Strandgaards Doleys, og sammen opnåede de 72,735 procent. 

På andenpladsen blev det Selma Ludvigsen med Egelykkes Perfetto, mens Josephine Gert Nielsen ligeledes besatte tredjepladsen, denne gang i sadlen på den 8-årige Kastanienshof Crimson Gold WE. Alle tre ekvipager i top-3 opnåede over 71 procent. 

Sophie Golan bedst i PRI
Dagen sluttede med en PRI-klasse for både kategori II og I-ponyer, og sejren i denne klasse gik til Sophie Golan i sadlen på Steendieks Diamond de Dali. Sammen opnåede de 69,625 procent. 

På andenpladsen blev det Lucas Thomsen med Vognmandsgårdens Amazone, men det blev Anna Munkebo med Lyngdal's Mira Puelle der tog tredjepladsen i klassen. 

Start- og resultatlister. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner