Ponyfar – Undskyld er din pony dum eller bare døv?

28-12-2019 11:05

Thomas Pelle Veng

Forleden dag blev jeg spurgt af en ponymor, om jeg egentligt vidste, hvor mange knogler der er i et hesteskelet. ”Øøøh nej, det ved jeg ikke”, svarede jeg. Hvad er det for et spørgsmål? Man kan da ikke forvente, at Ponyfar nu også skal til at går rundt med den slags paratviden. Jeg har svært nok ved at finde ud af min egen anatomi

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Bare fordi jeg har skrevet bogen En guide til livet som Ponyfar, ved jeg ikke en dyt om kødscooterens opbygning. Fire ben, et hoved og en hale, det er det.

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle bruge al den tilsyneladende almene viden til, men den fik mig dog til at tænke. Måske burde jeg sætte mig mere ind i hestedyret, og hvad det egentlig er for en størrelse. By the way, svaret på leksi-konens spørgsmål, er 205 knogler.

205 knogler. Jeg ved ikke med dig, men antallet siger mig ikke noget som helst. Det kunne lige så godt have været 2.005, og jeg ville ikke være blevet mere overrasket. Når det er sagt, så er der selvfølgelig en grund til, at jeg bliver ved med at ride i en volte om tallet 205. Kan du gætte, hvor mange knogler der er i rytterens krop? Svaret finder du i den åbne Facebookgruppe, som hedder Ponyfar. Jeg blev meget overrasket, da jeg læste det…. og nej det er ikke 205. Interessen var vækket, og samme aften gik jeg hjem og googlede lidt om emnet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vidste du for eksempel, at en hest kan se næsten 360 grader rundt om sig selv? Glem alt om at ”angribe” familiens kæledække fra dens blinde vinkel, for den er så godt som ikke eksisterende. Måske det er grunden til, at de kan være så svære at indfange på folden. Og nej, det nytter ikke noget at klæde sig ud som en busk og bruge 45 minutter på at snige sig ind på den, for med 16 muskler i hvert øre kan de drejes 180 grader.

Hvorfor dælen ”lavede” man ikke en nærsynet og døv pony, dengang man klonede den første hest tilbage i 2003 i Italien?

Hilsen

Ponyfar

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner