Ponyerne afsluttede Christmas Warm Up

01-12-2014 09:30

Sanne Kolind

Christmas Warm up sluttede søndag, og nu kan arrangørerne se tilbage på et stævne med rekord mange startere og besøgende. Ponyrytterne fik afsluttet stævnet på bedste vis

I går red de sidste ponyer på banen under dette års Christmas Warm Up. Det har været 4 dage med en masse at se på for de mange tilskuere.

Torsdag gik de første kvalifikationer til bronze- og sølvtur, hvor over 300 ponyer var tilmeldt. Det stod hurtigt klart, at ville man vinde, så skulle der rides stærkt – meget stærkt. Og det var hvad de små gjorde. Med snævre vendinger og utrolig hurtigt tempo var der spænding til sidste rytter.
Fredag var en meget lang dag. Første klasse startede meget tidligt, da første rytter allerede red på banen 6:30. Og sidste rytter red fra banen kl. 22:00. Sidst på dagen gik kvalifikationen i guldtur, hvor 110 equipager var tilmeldt. Selv i stævnet højeste klasser blev der ikke redet meget langsommere, rytterne viste utrolig overblik rundt på banen og fik også megen ros fra stævnets kommentatorer.

I løbet af weekenden blev tilskuerantallet større og alle rytterne blev klappet af banen – og de hurtigste fik en ekstra stor hånd. Lørdag gik sidste kvalifikation i sølvturen og rytterne der skulle ride søndagens finaler var fundet.

Søndagen gik med finaler og trøstefinaler i de 3 ture.
Bronze Trøstfinalen for kat. 3 blev vundet af Olivia Hundborg Dresler på hendes smukke hvide pony Madonna med 0 fejl i begge faser i tiden 28,01.
For kat. 2 blev vinderen Rikke Friis på Blondie Boy med dobbelt 0 i tiden 23,20 sek. og for kat. 1 blev vinderen af Bronze trøstefinalen Emilie Buhl Plechinger på Legacorry som red i en overlegen tid på over 2 sek. til nr. 2. Hun havde 0 fejl i begge faser i tiden 26,80 sek.

Derefter var det tid til Bronzefinalen.
Denne blev for kat. 3 vundet af Amalie Reimer Nielsen på Miss Only, der red med dobbelt 0 i tiden 19,77 sek.
Josefine Østergaard Rosenkilde og Midnight Dancer vandt for kat. 2. De havde 0 fejl i anden fase i 20,26 sek.
Og for kat. 1 var det Camilla Brydegaard på Morano der vandt med 0 fejl i tiden 21,35 sek.

Så skulle sølvturen afgøres, og igen startede de med trøstefinale som for kat. 3 blev vundet af Caroline Sand Bugge på Whitney. De red fejlfrit i tiden 19,82 sek. Kat. 2 blev vundet af Lærke Isabell Godsk på Keize’s Little Lady, med 0 fejl i tiden 19,38. Tina Rosengaard Hansen på Chili Pepper K vandt for kat. 1 med 0 fejl i tiden 21,32.

Finalen i sølvtur for kat. 3 blev vundet af Amalie Reimer Nielsen på Miss Only, med 0 fejl i tiden 46,83 sek.
Kat. 2 blev vundet af Sofie Fredslund, der sammen med hendes pony Romeo’s Galla red sig fejlfrit igennem i tiden 46,25. 1’er ponyernes finale blev vundet af Sandra Gottlieb Lyngø på Tovdal’s Attention med 0 fejl i tiden 46,89 sek. Hele 2 sek. hurtigere end nr. 2.

De sidste klasser der skulle afvikles var Guldturens finale.
Her tog Julie Karoline Terp en yderst overlegen sejr for kat. 3, da hun og hendes pony Smukke red med 0 fejl i tiden 49,54 sek. hele 4 sekunder hurtigere end nr. 2.
Anna-Mathilde Alsing Nielsen vandt for kat. 2 på ponyen Saquita med 0 fejl i tiden 46,78 sek.
Stævnets sidste klasse var guldturfinalen for kat. 1 ponyer. Den vandt Eva Kirstine Tørnæs på Sandlings Surreal med 0 fejl i tiden 50,73 sek.

Flere resultater kan ses her:

Billeder fra stævnet kommer her på hjemmesiden i løbet af de næste dage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner