Thomas Bach Jensen
En hyggelig ridetur endte fatalt for en lille pony i dag. Ponyen var ude at gå med sin 10-årige rytter, da den gik over en kvægrist. Men ulykkeligvis trådte den ned gennem risten og sad fast. Det oplyser Vestegnens Politi til ekstrabladet.dk. - Politi og flere dyrlæger blev kaldt ud til stedet for at hjælpe den lille hest op. Men efter en undersøgelse kunne dyrlægerne konstatere, at den 27-årige pony havde brækket sit ene ben. Den blev derfor aflivet på stedet, siger Peter Grønbek, vagtchefen hos Vestegnens Politi. Kilde: Ekstrabladet.dk.