Politiet måtte ud at jage heste - igen

07-12-2007 16:30

Maja Golles

Heste er dejlige dyr, men de er også farlige, hvis de løber rundt på kørebanen. I denne uge har den igen været gal med løsgående dyr, og vi opfordrer på Ridehestens.com derfor igen til, at man får vintertjekket sit hegn.

Bl.a. måtte politiet ud op til flere gange i løbet af i mandags, da der blev rapporteret om flere hestekræfter end godt var på vejene. - Vi måtte ud flere gange til et sted både i Urup og i Vorbasse, hvor hestene var sluppet ud af deres indhegninger. Vi må henstille til, at folk går ud og tjekker, at dyrenes indhegninger virkelig er i orden. Heste og andre dyr på kørebanen kan i sig selv være livsfarligt, så det er altså noget, man ikke skal tage let på, siger nærbetjent Kjeld A. Knudsen til Jydske Vestkysten. Hesteejere kan straffes med bøde, hvis de ikke sørger for forsvarlig indhegning af deres dyr.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner