Philippærts jr. vinder CN International

11-09-2012 08:45

Signe Wiese

19-årige Olivier Philippærts blev søndag historiens yngste vinder af den meget prestigefyldte springklasse CN International Grand Prix, der markerer afslutningen på stævnesæsonen på den canadiske stævneplads Spruce Meadows
Copyright Ridehesten.com
Olivier Philippaerts på vej mod sejren på Spruce Meadows. (Foto: Spruce Meadows Media Service)

30 ekvipager var til start i dette års udgave af CN International Grand Prix, hvor der skulle kæmpes om æren og ikke mindst en samlet præmiesum på 1 million $. Kun en enkelt ekvipage formåede at ride 1. runde af den krævende bane uden fejl. De 12 bedstplacerede ekvipager fik adgang til 2. runde, og blandt dem var altså den kun 19-årige Olivier Philippærts, der er søn af den belgiske toprytter Ludo Philippærts - som forøvrigt også var med blandt de 12 bedste i klassen. På sin 10-årige vallak Cabrio Van De Heffinck præsterede Olivier Philippærts at komme igennem de to runder med kun sammenlagt 2 fejl, og dermed blev han den yngste rytter, der nogensinde har vundet den meget prestigefyldte CN International. Amerikanske Beezie Madden blev nr. 2 på Simon, men Oliviers far, Ludo Philippærts, sluttede på en 3. plads i klassen. Med 1. og 3. pladsen kunne Philippærts-familien indkassere en samlet præmiecheck på 438.000 $. - Det er en drøm at kunne ride med begge sine sønner et sted som Spruce Meadows, og at en af dem så vinder den største konkurrence i verden, det er der slet ikke ord for, udtalte en stolt Ludo Philippærts efter konkurrencen. Kilde: Spruce Meadows Media Service

I det seneste nummer af magasinet Ridehesten kan du læse om familien Philippaerts og denne danske springrytter Anne-Charlotte Bøgh-Sørensen, der har tilbragt et år hos dem.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner