Peter og Esben havde en hestefest i Herning

13-03-2019 18:59

Peter Falktoft og Esben Bjerre Hansen besøgte Dansk Varmblods Hingstekåring. Her fik de bekræftet deres fordomme om vestjysk vejr, blev klogere på ridesport og fik testet hesteløbebånd 

Copyright Ridehesten.com
Pressefoto, Peter Falktoft: Peter Falktoft aka Snebolden og den langbenede Esben Bjerre Hansen besøgte Herning, hvor de havde en regulær hestefest.

Med et gedigent herrebrøl starter podcasten ”Hingstekåringsspecial” fra ”Her Går Det Godt” med at slå fast, at hestesport skal nydes med nerverne uden på skindet, når hestene springer, og fejres med et ”JAAAHR,” når hestene kommer i mål uden at rive bomme.

Fra en Skyboks i Jyske Bank Boxen i MCH Messecenter Herning fulgte de to journalister Peter Falktoft og Esben Bjerre Hansen, som laver podcasten, ”Her Går Det Godt” Dansk Varmblods Hingstekåring, da de i weekenden havde jubilæum, og fyldte 40 flotte år. 

Hør programmet ”Hingstekåringsspecial” gratis HER

Fire dages hest-amok
”Vi har været et smut ude på heden. I Herning helt specifikt. Hvorfor har vi så det? tænker du så? givetvis, mens dit kropsprog skriger 'uimponeret'. Jo, det har vi, fordi det er har været afholdt 'Hingstekåring' i Herning Messecenter!!!,” skriver Peter Falktoft på Facebook og fortsætter.

”For fanden, hvorfor var jeg ikke også med til det? tænker du nu, mens dit kropsprog nu emmer af 'selvhad og skuffelse'. Men slå du bare halv gas. Vi har dig. Selvfølgelig. Vi har nemlig lavet en “Her Går Det Godt Special mens vi var der, ” skriver Peter Falktoft på Facebook.

De to herrer fra ”Her Går Det Godt” har selvsagt haft en regulær hestefest i Herning:

”Kort fortalt: Et helt messecenter med halvtreds nuancer af hest. Mindst. 
Det var er galehus af godt humør, gode mennesker, grej og dyre varmblodsheste med pæne manker! 4 dages hest-amok,” skriver Peter Falktoft.

Tilsyneladende skal den ene, langbenede halvdel af ”Her Går Det Godt”-duoen Esben Bjerre Hansen have pudset formen af på et løbebånd til heste. Eller måske er det lige i overkanten…

”I øvrigt er det du ser her et løbebånd til heste. For sådan et findes nemlig. Vi var smertelig tæt på at erhverve os det, da det stod særligt godt til Esbens lange stænger. Pladsmangel blev dog en gamechanger i sidste ende.... måske næste år,” skriver Peter Falktoft afsluttende på Facebook.

Podcasten vil nok give de fleste hestemennesker et smil på læben, men lad det være sagt med det samme – den er ikke for sarte sjæle.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner