Per Høst-Madsen er gået bort

13-07-2019 13:43

Journalist og tidligere pressechef i Dansk Varmbold, Per Høst-Madsen, sov i går fredag stille ind på Helle Plejehjem ved Grindsted i en alder af 83 år

Copyright Ridehesten.com
Per Høst-Madsen ved sit 80-års fødselsdag i november 2015.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Per Høst-Madsen har trods flere års sygdom haft en aktiv ældretilværelse, hvor han fortsat har udlevet sin passion for skriveri og nyhedsformidling – både indenfor heste- og kulturverdenen. Han har selv været hesteavler og igennem hele sit liv haft tilknytning til hesteverdenen. For nyligt har han givet udtryk for, at han savnede heste, og derfor var han i tirsdags på besøg hos hestevenner, hvor han så, duftede og rørte ved heste – en sidste gang.

I et interview med magasinet Ridehesten har Per Høst-Madsen for flere år tilbage fortalt, at han i sine yngre dage havde indgået en aftale med vorherre om, at kunne han bare blive 50 år gammel, så ville han ikke forlange mere. Heldigvis er der nu gået over 33 år fra den dag, han som 50-årig vågnede lidt ængstelig for at mærke efter, hvilken tilstand han befandt sig i.

I mange år har Per Høst-Madsen beriget den danske hesteverden med masser af artikler i Hippologisk Tidsskrift og senere Ridehesten, og han har i over et årti været en loyal og betroet pressechef for Dansk Varmblod.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Således modtog han i 2008 Dansk Varmblods guldnål for lang og tro tjeneste som forbundets pressechef. Året efter udgav han bogen ”Ridderen af den hvide hest” med undertitlen ”Historien om Andreas Helgstrand og Matiné”. Senest har Per Høst-Madsen udgivet ”Pressechefens Lille Røde”, hvori han deler mange års erfaringer indenfor pressearbejdet.

Per Høst-Madsen efterlader børn og børnebørn samt sit mangeårige livsledsager Helle Slottved. Pers bisættelse finder sted fra Ansager Kirke torsdag den 18. juli kl. 13.00.

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen