Annika Knudsen Lorentsen
Anden afdeling af KRAFFT Tour of Amateurs ved Dansk Varmblods Hingstekåring er nået vejs ende. Her havde banebyggerteamet, bestående af blandt andet Bo Bak Andersen og Rasmus Rise, bygget en særdeles spændende spændende bane, der blandt andet bød på viftespring og et lodret placeret op tværs af banen ved midterlinjen.
I alt deltog 23 ekvipager, og det lykkedes de otte at ride fejlfrit rundt på banen, som gav nogle af de andre ryttere lidt problemer.
Sejren gik igen i dag til Paya Kruse Kappel med den 21-årige vallak Castelino van Westleven e. Skippy II/ Feo, som red fejlfrit i tiden 52,27 sekunder. Paya vandt også gårsdagens afdeling. Læs mere her.
I videoen nederst kan I se Payas lynhurtige runde.
På andenpladsen blev det i dag Signe Nørgård Pedersen med Arkobal e. Arko Junior PMS/ Ginger Somolli (FR), mens Nina Schmølz med Do It van de Castershoeve e. Indian Gold van Casterhoeve/ Pacific. Signe sikrede sig i går tredjepladsen, og hun er dermed et godt bud på en rytter der kan give Paya kamp til stregen i finalen senere på ugen.
Fjedepladsen blev Nicoline Bo Rasmussen med Emilia Imohoff e. Cajus/ Carano (opdr. Pernille Andersen), mens Emilie Nielsen med Elle's Dancing Interstellar e. Party Dance/ Carson Ask (opdr. Susanne Grubbe). Emilie tog i går andenpladsen, og hun har altså ligeledes vist særdeles god form ved stævnet indtil nu.
På lørdag mødes rytterne i den afgørende finale, hvor de rider om den eftertragtede sejr, der udløser en billet til Falsterbo Horse Show til sommer.