Pas på dit gamle elhegn

07-02-2011 07:34

Maja Golles

Efter flere udskydelser trådte de nye EU-regler om elhegn i kraft 1. september. Landskonsulent Eric Clausen fra Videncentret for Landbrug | Heste, frygter flere ulykker med undslupne dyr
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com.

Flere undslupne dyr og deraf følgende trafikulykker kan blive resultatet af de nye EU-regler om elhegn, der trådte i kraft 1. september sidste år. Med tillæg A11 i de nye regler er maksimum sænket til 5 joule i intervallet 50-500 ohm, og det kan have stor betydning for indhegningen, siger Eric Clausen fra Videncentret for Landbrug | Heste. Han fortæller, at reglerne har været undervejs et godt stykke tid, og at de har protesteret mod dem hele vejen, fordi de mener, de vil forringe sikkerheden. - Vi frygter, at der vil komme flere uheld med de dårligere spændingsgivere. Ét er hvordan et hegn virker under optimale forhold, noget andet er, når der for eksempel er sne, udtaler Eric Clausen.

Læs mere i Hans Henrik Rasmussens artikel om emnet i magasinet Ridehestens aktuelle februarnummer!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner