Paradressurryttere udtaget til NM

16-06-2019 15:48

Camilla Tiefensee Schrøder

Otte ekvipager er udtaget til bruttoholdet ved NM på Vilhelmsborg den 26.-30. juni, og fire af dem skal repræsentere Danmark i holdkonkrrencen

Copyright Ridehesten.com
Katrine Kristensen og Well Done Dallas er blandt de fire ryttere på paradressurlandsholdet ved NM på Vilhelmsborg. Foto: Ridehesten.com

De paradressurryttere, der skal repræsentere Danmark ved de Nordisk-Baltiske mesterskaber på Vilhelmsborg i slutningen af måneden, er udtaget. Det oplyser holdleder i paradressur, Anette Bruun Jensen.

Bruttoholdet består af:

  • Grad l: Line munk Madsen på Korsgårds Toledo
  • Grad ll: Katrine Kristensen på Well done Dallas 
  • Grad lll: Tobias Thorning Jørgensen på Jolene og Caroline Cecilie Nielsen på Davidoff
  • Grad IV: Susanne Jensby Sunesen på Leeds 
  • Grad V: Camilla Christensen på Orebjas Sly, Renee Igelski på Beyond Dreams og Line Thorning Jørgensen på Don Allivan

De fire ekvipager, som skal repræsentere Danmark i holdkonkurrencen er Katrine Kristensen, Caroline Cecilie Nielsen, Camilla Christensen og Line Thorning Jørgensen.

Derudover får to ryttere fra B-holdet mulighed for start til NM. Det er Malene Høj Sommerlund med Grandalsgårds Moondancer i grad lll og Anne Mette Hasselstrøm på max grad IV. 

NM-stævnet på Vilhelmsborg er paradressurrytternes sidste mulighed for at ride de kvalifikationskrav, landstræner Astrid Gemal har set for udtagelsen til EM i Rotterdam.

NM på Vilhelmsborg samler både springning, dressur, paradressur, military og voltigering til samme stævne. Se tidsplanen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner