Painted Black i bedring

15-07-2009 09:21
Anky van Grunsvens I.P.S. Painted Black, nr. 7 på verdensranglisten, er efter en skadespause ved at være fit til konkurrence igen
Copyright Ridehesten.com
Painted Black hos Anky i Holland (Foto: Ridehesten.com).

Det går godt med I.P.S Painted Black, skriver Anky på sin hjemmeside. Dyrlægens konklusion efter en undersøgelse i sidste uge var, at hingsten nu kan sættes op i fuldt arbejde. - Jeg er ovenud glad for de gode nyheder, fortæller Anky. Jeg træner nu Painted Black grundigt op, så han er klar til stævne fra august måned. Han føles rigtig god og er super fit! Hjemme hos Anky og Sjef i Erp er der i disse dage flere topheste, end hvad normalt er. Faktisk nogle er verdens for tiden allerbedste Grand Prix-heste findes lige nu på deres ejendom. Udover Salinero og Painted Black, står der i stalden Moorlands Totilas, Parzival og Hunter Douglas Sunrise m.fl. Det hollandske hold, som skal til Hickstead i næste uge, træner nemlig lige nu i Erp og har redet Grand Prix-programmet for Sjef, mens holddyrlæge Jan Greve har gennemgået alle hestene.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner