Otte ud af tolv i finalen er danske

10-07-2010 18:46

Britt Carlsen

Falsterbo | Søndag er finaledag for de 5- og 6-årige dressurheste. Andreas Helgstrand er storfavorit til sejren i begge finaler, og i finalen for 5-års heste er otte deltagere ud af tolv danske
Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand og Tørveslettens Stamina i morgentræning i Falsterbo. I morgen søndag går det løs med finaler i dressurchampionatet. (Foto: RIdehesten)

Tirsdag og onsdag red rytterne i 5-og 6-års dressurchampionatet i Falsterbo kvalifiktionsklasser, og det gjorde de danske ryttere rigtig godt. I klassen for 5-årige dressurheste er otte ud af tolv danske. Andreas Helgstrand vandt kvalifikationen meget overlegent på Tørveslettens Stamina e. Stedinger og han er storfavorit til sejren. De øvrige danske deltagere i 5-års kvalifikationen er: John Hvalsø Saul/Aston Martin e. Monteverdi Marianne Helgstrand/Sitana e. Sir Donnerhall Jim Rasmussen/Sopran Morsø e. Blue Hors Soprano Ditte Mikkelsen/Don Rohdian e. Blue Hors Don Romantic Nanna S. Merrald/So what e. Sir Donnerhall Michala Damm-Frydenberg/Heslegaards Rismon e. Heslegaards Rubin Joachim Thomsen/Riecine e. Blue Hors Romanov I 6-års finalen er Andreas Helgstrand favorit til sejren med VM-sølvmedaljehoppen Uno Donna Unique e. Blue Hors Don Schufro. Yderligere to danske ekvipager er kvalificeret til denne finale, hvor der ialt er ti deltagere, det er Rune Willum/Heden Dimarco e. De Noir og Jim Rasmussen/Alibi D e. Alcazar.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner