Opbakning til stramning af transport af slagteheste i Europa

08-11-2008 07:37

Grethe Næsby

Skotland bakker nu op omkring en stramning på lovgivningen angående transport af levende slagteheste i Europa.

Tusindvis af heste fragtes hvert år flere tusind kilometer gennem Europa i tætpakkede lastbiler, og lovgivningen omkring hviletid, fodring og vand bliver alt for ofte sat til side til fordel for kolde kontanter. Foreningen World Horse Welfare arbejder hårdt for at få en stramning på disse regler, og den skotske regering vil nu bakke op om stramninger inden for transport af levende slagteheste. - I den tid, vi lever i, kan ingen og intet retfærdiggøre at 100.000 heste hvert eneste år bliver transporteret under så umenneskelige og grusomme vilkår, og det er op til politikerne at vedholde et aktivt pres i den rigtige retning i denne sag, siger John Scott fra Scottish Conservatives. Han bakkes op af over 40 medlemmer af det skotske parlament, som arbejder for en stramning af dyrevelfærdsloven. Formand for kampagnen i World Horse Welfare, Emma Cook, håber da også på at kunne se fremskridt: - I lang tid har vi brændende ønsket opbakning fra politisk side i Skotland, så der kan sættes en stopper for denne inhumane og unødvendige handel. Nu håber vi på at se virkelige fremskridt i Europa, udtaler hun til Horse & Hound. Som hesteejer er det stadig sikrest selv at se sin hest blive slået ned på slageriet Så risikerer man ikke, at hesten kommer ud på en af de grusomme ture ned gennem Europa. Kilde: Horse & Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner