Om 1 måned går det løs

02-07-2012 17:18

Signe Wiese

OL
Om præcis en måned rider den første danske rytter ind på den olympiske dressurbane i London for at forsvare hold-bronzemedaljen fra 2008
Copyright Ridehesten.com
OL Bronzemedaljen fra Hong Kong skal forsvares i London. (Foto: Ridehesten.com)

I modsætning til tidligere afgøres holdmedaljen ved OL i London over to runder – nemlig Grand Prix og Grand Prix Special, mens den individuelle OL-medalje som tidligere afgøres i Grand Prix Kür. Hvilke fire danske ekvipager, der skal repræsentere Danmark, afgøres på fredag. Danmark bliver repræsenteret af fire ekvipager på dressurbanen ved OL i London, hvor medaljemålsætningen er at forsvare den bronzemedalje, som landsholdet sikrede sig i holdkonkurrencen i 2008. Tre ekvipager vil udgøre landsholdet i London, mens en fjerde får muligheden for at ride individuelt. Hvilke fire ekvipager, der skal til London og ride for OL-medaljer til Danmark, afgøres 6. juli efter holdkonkurrencen ved CHIO-stævnet i Aachen. Se meget mere om dressur ved OL på Dansk Ride Forbunds OL-site. OL-bruttotruppen i dressur består af Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, Anne van Olst, Andreas Helgstrand, Lisbeth Seierskilde, Lone Jørgensen, Anne Troensegaard, Sidsel Johansen og Anna Kasprzak. OL i London varer fra den 27. juli – 12. august, og dressuren afvikles den 2., 3., 7. og 9. august. Det danske dressurlandshold og talentarbejdet i dressur er sponsoreret af First Horse Hesteforsikring. Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner