Oldenburgerforbesigtelsen starter nu

11-10-2012 08:04
Avl
164 katalognumre står for bedømmelse, når kåringskommissionen for det tyske Oldenburgerforbund starter deres forbesigtigelsesturné fredag den 12. oktober. Flere danskejede hingste skal besigtiges
Copyright Ridehesten.com

Blandt de 164 hingsteaspiranter findes der flere tidligere topauktionsføl og finalister ved det tyske følchampionat, lige såvel som der findes sønner af meget højt præmierede hopper. En række danskejede hingste står som fædre til nogle af de unge hingstekandidater. Der fremstilles fem sønner efter Fürstenball, fire efter Blue Hors Zack, tre efter L'Espoir og én efter hingstene Blue Hors Romanov, Blue Hors Don Schufro, Blue Hors Bentley og Wilkens. Kollektionen repræsenterer første følårgang efter hingste som bl.a. Blue Hors Bentley, Bordeaux, Fürstenball og L'Espoir. Blandt danske udstillere kan nævnes Blue Hors, der stiller en Blue Hors Romanov / Donnerhall og en Vivaldi / Donnerhall, Jens Peter Aggesen, der stiller en Wilkens / Zardin Firfod, Kamma Beierholm, der sammen med Heinrich Ramsbroch fremstiller en Sandro Hit / Fürst Heinrich samt Lone Bøegh Henriksen, der stiller en Fürstenball / Akzent I. Desuden fremstiller Dressurpferde Kathmann den danskfødte hingst Grevens Zorro e. Blue Hors Zack / Blue Hors Hertug (opdr. Svend Skov Poulsen og Dorit Greve), som de erhvervede sig under Blue Hors Følchampionat i 2010.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner