Belgien uden EM hold

20-08-2017 11:58

Når dressurkonkurrencerne starter på tirsdag ved EM i Göteborg, bliver det uden Belgien i holdkonkurrencen. Samtidig har britiske Emile Faurie skriftet sin fortrukne hest ud efter en mindre skade

Copyright Ridehesten.com
Fanny Verliefden
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere ekvipager er allerede udgået af næste uges EM i Göteborg grundet skader. Nu har endnu en ekvipage meldt afbud. Den belgiske rytter Fanny Verliefden har med sin nye Grand Prix-hest Indoctro van de Steenblok trukket sig fra konkurrencen. Ekvipagen havde tilbage i april CDI debut i Grand Prix, ligesom ekvipage deltog i Compiegne og Rotterdam, men her lige inden EM løber af staben, er den 9-årige hingst ikke fit nok til rejsen til Sverige.  

Belgien har nu kun to ryttere sendt til Göteborg, og det betyder, at Belgien, efter Fanny Verliefden har trukket sig, ikke længere vil være repræsenteret i holdkonkurrencen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Også på det britiske hold er der sket ændringer. Emile Faurie vil i stedet for sit første valg Weekend Fun, ride på den 13-årige vallak Lollipop 126 e. Lord Sinclair, da Weekend Fun har pådraget sig en mindre skade. Emile Faurie og Lollipop er allerede ankommet til Sverige sammen med resten af de britiske hold bestående af Carl Hester med Nip Tuck, Spencer Wilton på Super Nova II og Gareth Hughes med Don Carissimo.

/eurodressage.com 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner