Cecilia Lindahl
Under en militaryclinic i Sydafrika havde en 14-årige pige problemer med at få sin pony til at springe en forhindring, hvorefter Joris Vanspringel satte sig op på ponyen.
Af et sagsdokument fra FEI fremgår det, at Joris lånte pigens sporer og pisk, hvorefter han satte sig op på ponyen.
Valerian, som ponyen hedder, ville fortsat ikke springe og stoppede foran forhindringen. Joris piskede ponyen flere gange og hårdt. Han blev ved med at slå ham, og begyndte ligeledes at trække bidet gennem munden, og sådan forsatte den 56-årige 4 dobbelte OL-rytter, indtil pisken knækkede i to stykker.
– Valerian begyndte at få mærker på siden. Jeg bad Joris om at stoppe, men han ignorerede eller hørte mig ikke, fortæller den 14- årige pige, og fortsætter
– Jeg fortalte ham, at Valerian var meget træt, og at han ikke ville springe.
Vanspringel benægter ikke episoden
Joris Vanspringel benægter ikke episoden, og fortæller således
– Jeg har været professionel rytter, træner og læremester i over 30 år, og dette er aldrig sket før. Jeg ville virkelig hjælpe den unge pige, men hvad jeg gjorde på ponyen, er ikke den jeg er, og jeg er frygtelig ked af det. Stadig i dag. Jeg har aldrig modtaget nogen advarsler, gult kort eller anklager om hestemishandling. Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, gjorde jeg det. Jeg vil oprigtigt undskylde til alle involveret i denne sag. Det vil aldrig ske igen, lyder det fra Joris Vanspringel.
Vandspringel er en meget erfaren rytter og hesteejer, han har deltaget i intet mindre end 4 olympiske lege, 2 verdensmesterskaber og 7 europamesterskaber.
FEI fortæller, at de tager alle påstande om mishandling af heste meget alvorligt, og FEI har ingen grund til at betvivle ægtheden af videoen og de billederne, der er fremlagt som dokumentation i sagen.
Vanspringel hævder dog, at han red ponyen for en løs tøjle foran biddet i 5-10 minutter, og at det er muligt, at pigen selv har pådraget ponyen mærker efter piskeslag før billederne blev taget.
FEI slår fast, at den opførsel, der ses i den 12 sekunder lange video, ingen plads har i hestesporten, og især ikke fra en rytter med så stor erfaring. Med sin erfaring burde Vanspringel vide bedre og kontrollere sig selv og sin vrede mod hesten. Derudover har denne adfærd fundet sted foran en mindreårig, hvor Vanspringel skulle have fremstået som rollemodel, og vist hvordan man håndtere en vanskelig situation med en hest. Det er efter FEI's opfattelse en skærpende omstændighed, der ikke kan ignoreres.
Joris Vanspringel ha fået 9 måneders karantæne. En bøde på CHF 3000 og sagens omkostninger. Vanspringel har efterfølgende appelleret til, at karantæneperioden kunne finde sted på et senere tidspunkt. Det er afvist af FEI, og Vanspringel vil derfor ikke kunne deltage i EM i Military og heller ikke det kommende OL i Tokyo 2020.
Læs hele sagsdokumentet fra FEI HER