Nytårsstævne hos Slangerup-Lynge Rideklub

29-12-2016 18:30

Maria Lerche Mortensen

I går og i dag afholdte Slangerup-Lynge Rideklub nytårsstævne, der har været klasser for både hest og pony. For pony afholdtes klasser op til PRM, og mange af ponyrytterne red deres sidste stævne på deres elskede ponyer. For hest afholdtes foruden almindelige klasser også to showklasser, hvor der rides op til Grand Prix

Nyheden fortsætter efter annoncen

Stævnedagen i dag startede med en PRT med højt niveau og tæt kamp i toppen. Mange af rytterne red deres sidste tur på deres pony, og mange ponypiger kastede armene omkring ponyernes halse og forlod banen med våde øjne efter afslutningen af deres program. En af ekvipagerne der i dag red ind på stævnebanen for sidste gang sammen, var Krestina Sofie Andersen og Cinderella Du Bois e. Fs Don't Worry/  Condor Ox, de leverede en fantastisk sidste tur og det blev belønnet med 72,692% og en rød sløjfe. Kun et halvt point derefter var Filippa Lauritsen og Moglie 3 e. Mandingo/ Merlin, som dermed hjemtog andenpladsen med 72,564%. Tredjepladsen indtog Camilla Juul Møller og Nørlunds Vincente e. Verdi /Chamberlain med 71,923%.

Den efterfølgende PRM-klasse blev vundet af Isabell Toft Waksvik og SL Cuba e. Constantin/ Bazar med 72,683%. Andenpladsen gik til kategori 2-ponyen Toftegaards Hurricane e. Tai Calido/ Bohøjgaard´s Mirage med Sophie Blume i sadlen med 70,976%. Det blev Caroline Sanggaard der tog sig af den grønne sløjfe med 70,336%, sammen med klassens yngste pony, nemlig 6-årige shadows Creati on Of The Rock e.  FS Champion De Luxe/ Derano Gold.

I MB0 lagde Ditte Himmelstrup Madsen alvorlig afstand til konkurrenterne, da hun red til 76,026% på den yderst velgående hest Filius Fidentius e. Fürstenball/ Andiamo. Andenpladsen indtog Regitze Størling og Maró e. Blue Hors Romanov/ Michellino med 70,256. Det blev Kathrine Springborg og Springborgs Acaia e. Fürst Romancier/ Rubin-Royal der indtog tredjepladsen med 69,615%.

Udover almindelige distriktsklasser har ridekluben udskrevet to showklasser, hvor der rides fra sværhedsgrad 4-5 og 6-8. Sværhedsgrad 4-5-klassen er netop afsluttet, og her satte Celine Rørbæk Silfen sig på begge placeringer, med Romio Højris e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro i MA1 til 69,861% og Atterupgaards Wellington e. /Welt Hit /Donnerhall med 67,500% ligeledes i MA1. Dagens sidste klasse er en spændende sværhedsgrad 6-8-klasse, og den kan du følge her, hvor du også kan se stævnets øvrige resultater.

Nyheden fortsætter efter annoncen

 

 

  

  

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner