Nyt hestespil

19-07-2007 08:28

Maja Golles

I går annoncerede spilproducenten Atari, at et nyt hestespil: “My Horse and Me” ser dagens lys til efteråret. Spillet giver en komplet oplevelse af hesteverdenen og forskellige former for ridning i både 1. og 3.-persons kameravinkler. Spillet udkommer til pc, Nintendo DS og Nintendo Wii. Spillet kan rose sig af at være det første og eneste med licens fra FEI (det internationale rideforbund). “My Horse and Me” er det computerspil, der giver det mest realistiske og dybdegående indblik i hestesportsverdenen. Der er spænding og sjov i forbindelse med både konkurrenceridning, hyggeridning og hestepasning. Spillet kan prale af at have de mest virkelighedstro hestemodeller og animationer, der nogensinde er produceret. Gameplayet er varieret med meget flotte inden- og udendørsfaciliteter. “My Horse and Me” er alt i alt en unik spiloplevelse for alle, der interesserer sig for heste. - Med et antal af allerede eksisterende hesterelaterede spil på markedet har vi lyttet meget ihærdigt til vores hesteengagerede publikum, og vi så en mulighed i at portrættere hesteverdenen og den tilhørende livsstil meget mere autentisk, udtaler Cyril Voiron, Marketing Director for Atari Europe. “My Horse and Me” udkommer i Europa efteråret 2007.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner