Nyt ansigt hos Global Champions Tour

27-03-2011 09:01
Finskfødte Maucca Kärki, der er bosiddende i Holland, er blevet udnævnt som "Director Sponsoring, Marketing and Media" hos Global Champions Tour
Copyright Ridehesten.com
Maucca Kärki (Foto: Privat).

Maucca Kärkis ansvarsområde hos Global Champions Tour dækker internationale sponsorforhold, PR, markedsføring og mediedækning, hvor Global Champions Tour i år har investeret særligt i tv-dækning. Maucca, der er jurist af uddannelse og behersker syv sprog, har en stærk profil inden for den professionelle hesteverden. Hun har adskillige års medie-erfaring som producent og journalist både i fagpressen og den almene presse. Inden hun i 2003 opstartede sit eget firma i holland, arbejdede hun i flere år som executive producer på tv og film i både Europa og i New York. Hun er tidligere international militaryrytter for Finland og har i en årrække avlet varmblodsheste. Hendes avl i Holland repræsenterer fjerde generation af egen avl. Maucca besøgte i 2010 Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning som journalist repræsenterende flere internationale tidsskrifter og udtrykte sin begejstring over det enormt velorganiserede arrangement. Maucca Kärki har sat sig for at tiltrække nye lande og nye investeringsfirmær til ridesporten. Hun tror på, at Global Champions Tours koncept kan åbne muligheder i den retning. - At forsøge at skabe en enestående ramme om sport og underholdning og at arbejde med højtprofilerede sociale relationer er en fantastisk chance for en skandinavisk globetrotter som mig, siger Maucca fuld af entusiastisk forventning til de udfordringer, der venter hende i 2011 sæsonen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner