Nyhed: “tilridnings-dummy”

31-08-2011 07:29
Nu behøver ryttere og beridere ikke længere risikere liv og lemmer, når hesten skal gøres ryttervant – den nye ”tilridnings-dummy” kan klare opgaven for dem
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Tilridnings-dummyen – kaldet The Ardall – blev lanceret under Dublin Horse Show den 3. – 7. august af springrytter og træner Paul Murphy fra Co Kerry. The Ardall er udformet, så den ligner et menneske og den kan placeres på ryggen af den utilredne hest, så denne kan vænne sig til synet og vægten af rytteren. Dummyen vejer 35-40 kg., passer til alle standardsadler og kan fx bruges under longering. Målet med The Ardall er at gøre tilridningsprocessen mere sikker for ryttere og beridere. Kilde: Horse & Hound Se mere via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner