Nye afsløringer af brutale dyretransporter

12-02-2008 10:15

Maja Golles

Hemmelige tv-optagelser afslører nye brutale dyretransporter. Nu går de førende internationale dyrevelfærdsorganisationer sammen om en kampagne.

Millioner af køer, får, heste, kyllinger og grise bliver hvert år udsat for grusomme lidelser, når de bliver transporteret over lange afstande for at blive slagtet. Det afslører to års hemmelige filmoptagelser, som den internationale dyrevelfærdsorganisation WSPA (World Society for the Protection of Animals) netop har offentliggjort. Optagelserne, der dokumenterer den brutale behandling og dyrenes lidelser under de lange transporter fra Canada til Hawaii, fra Brasilien til Libanon, fra Spanien til Italien og fra Australien til Mellemøsten, indgår i en ny global kampagne mod dyretransporter "Handle With Care", som starter i dag. Formålet med kampagnen er at skabe et folkeligt krav om at forbyde transporterne, fastslår kampagnetalsmand Lasse Bruun. - Vi vil have, de her lange transporter skal afskaffes. De skal simpelthen stoppes. I 125 år har det været muligt at transportere kød i frosset form, og alligevel bliver man ved med at pine dyrene på denne her måde, bare for at spare lidt penge. Det er uacceptabelt, siger Lasse Bruun. Kilde: Fyens Stiftstidende

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner