Ny i flokken – trives din hest?

04-03-2018 07:02

Camilla Tiefensee Schrøder

Flytning fra vante omgivelser til et nyt sted opleves som en kæmpe omvæltning for hesten. Særligt det at falde til i en ny hesteflok kan være svært, men det er samtidig meget vigtigt for hestens trivsel, fortæller hesteadfærdsforsker

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Noget af det vigtigste for hestens tilvænning til et nyt sted er, at den hurtigst muligt bliver en del af sin nye flok. Men det er ikke altid lige til, fortæller Janne Winther Christensen, som forsker i hesteadfærd ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.  I det nye nummer af magasinet Ridehesten giver hun gode råd til, hvordan man hjælper en hest til hurtigt at falde til i et nyt hjem.

En del af flokken
– Hvis en ny hest skal ind i en veletableret gruppe, så vil den ofte blive holdt udenfor af de andre, siger Janne Winther Christensen.
– Hesten har et stort behov for at være sammen med andre heste, men samtidig er det belastende for den at skulle finde sin plads i en ny gruppe, og det kan nogle gange tage noget tid. Hvis den ikke er faldet til efter 14 dage, så prøv at lave om på floksammensætningen. Få den til at gå i en anden mindre flok eller del flokken op i to. Forsøg endelig ikke at undgå problemet ved at lade den gå for sig selv, for den har brug for at blive en del af flokken, understreger adfærdsforskeren.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Et godt råd er at lade hestene hilse på hinanden i nabobokse, inden de lukkes på fold sammen. Det har vist sig som en effektiv metode ifølge et forskningsprojekt, Janne Winther Christensenhar lavet i samarbejde med forskere fra Sveriges Lantbruksuniversitet.
En anden god løsning kan være at lade den nye hest møde flokkens 'førerhest' et sted, hvor førerhesten er på udebane, da det ofte vil gøre den mindre aggressivt stemt.

Læs mere i marts-nummeret af magasinet Ridehesten, hvor du også kan få dyrlægens råd til at undgå de skader, der kan ske i forbindelse med flytningen af en hest.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner