Annika Knudsen Lorentsen
Den 8-årige hingst Le Blue Diamond v't Ruytershof e. Plot Blue/Diamant de Semilly vil i fremtiden blive redet af den dygtige belgiske rytter, den 26-årige Olivier Philippaerts, og parret har allerede været til start sammen.
Det var ekvipagen i den netop overståede weekend, hvor de red tre klasser i 140-145 cm på Sentower Park i Belgien, og her var de fejlfrie alle dage og placeret i to af klasserne.
Førhen har Le Blue Diamond været redet af Jan Vermeiren, som har startet tom. 150 cm på hingsten. De blev blandt andet nr. 2 i en 145 cm Grand Prix i Bruxelles tidligere på året, ligesom de i 2017 var til start ved UVM på Zangersheide for 6-års heste.