Ny hest til Helgstrand Dressage

14-01-2016 12:02

Den svenske vallak Springbank VH er blevet solgt til Helgstrand Dressage, hvor den unge 6-årige vallak fremover vil blive uddannet til en fremtidig karriere indenfor dressuren

Copyright Ridehesten.com
Jenna Högberg og Springbank VH til UVM 2015

Den svenske vallak Springbank VH e. Skovens Rafael/De Niro (opdr. Västra Hoby Stuteri) er nu kommet under ny rytter i form af danske Helgstrand Dressage ved Andreas Helgstrand. Vallakken har ellers været redet og uddannet af svenske Jenna Högberg. Vallakken er bl.a. vinder af 3-års championatet i oktober 2013, finalist ved Ungheste-VM i august 2015, vinder af 5-års championatet i september 2015 samt vinder i Champion of the Winners i november 2015.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at en hest med den kapacitet forlader landet, men vi har en god tilvækst på VH og et antal heste med mindst ligeså meget potentiale som Springbank VH. Blandt andet den 4-årige bror Oban VH, som har været i træning hos Jenna siden november, samt den 2-årige helbror til Springbank VH, Springbank II VH, udtaler Tobias Hansson fra Västre Hoby Stuteri. 

/Pressemeddelelse. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner