Ny hest på Forårsauktionen!

10-03-2017 15:55

En ny hingst er netop kommet på auktionen og vil åbne ballet, når auktionen løber af stablen lørdag eftermiddag

Copyright Ridehesten.com

Ved salget af denne helt særlige hingst går overskuddet ubeskåret til Ung i Dansk Varmblods tur til VM i Canada i sommer. Og hvem vil ikke gerne bidrage til at sende de dygtige unge mennesker på en lærerig rejse?

Hingsten, der er efteranmeldt i 3-års holdet, fremstilles af House of Vintage, second hand rideudstyr, og lyder navnet Kirstinelunds Bali. Der er tale om en lidt anderledes hingst, der igennem sine indonesiske varmblodsgener repræsenterer en tiltrængt blodfornyelse i danske ridehesteavl.

Hingstens ejer og udstiller Hanne Ejlersgaard fortæller, at den er handelsgodkendt af dyrlæge Frederik Nielsen, Højgård Hesteklinik, og har et meget solidt fundament. Den vælter ikke i blæsten og kan stå ude i al slags vejr. Han er desuden trailervant, og her fortæller dyrlægen, at det ikke var nødvendigt at give hesten noget beroligende under transporten til Herning (efter at han havde båret den ind i traileren...). Han har på alle måder et godt temperament og er allerede ryttervant.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner