Ny Grand Prix-hest til Joachim Thomsen

10-09-2014 11:36

- Jeg bliver prinsen på den sorte hingst, siger dressurrytteren om sin nye hest

Der ankommet en ny hest i stalden hos Dressurstald Willum Thomsen.

Det er den 11-årige svenske hingst Dressed For Success efter Negro med Chapman til morfar. Dressed For Success er ejet af Elise Fredriksson og har sat hingsten til Dressurstald Willum Thomsen for videre uddannelse og med henblik på stævnedeltagelse. Dressed For Success ankom til Dressurstald Willum Thomsen for et par måneder siden.

- Det går rigtig fint i træningen. Han mangler styrke men har en super piaffe. Jeg har lavet 11 ettere på ham indtil nu, fortæller Joachim Thomsen.

Planen er at Dressed For Success snart skal til start i lille tur med Joachim i sadlen. Om det er en ny tophest, er i følge Thomsen endnu for tidligt at sige.

- Vi har ikke sat tid på stævnedeltagelse endnu, men når Rune og jeg synes det er tid så kommer vi. Det er svært om det er en ny tophest men vigtigt for mig det er om jeg kan lide hesten, om den har gode øjne også skal den have et godt hoved - og han har alle delene, siger rytteren.

Indtil videre er Joachim Thomsen vældigt glad for sin nye ridehest.

- Han er fantastisk sød at arbejde med - virkelig et godt hoved, og så er han virkelig smuk. Jeg bliver prinsen på den sorte hingst, siger han med et smil.
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner