Ny forskning: tidlig motion

23-05-2012 07:41
New Zealandske forskere undersøger pt. effekten af motion på helt unge - under 18 måneder - fuldblodsheste
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Undersøgelsen så særligt på motionens påvirkning af hestenes knæled og hvorvidt motion fra en tidlig alder (yngre end 18 måneder) resulterer i flere eller færre defekter i knæleddet. I undersøgelsen blev en gruppe tre uger gamle fuldblodsføl opdelt i to grupper: én gruppe, som blev underlagt et motions-/træningsprogram på bane, mens de øvrige som kun gik på fold. Føllene i den første gruppe blev trænet (med deres mødre) fem dage om ugen på en ovalbane, mens de tilbragte den resterende tid på fold, som føllene i den anden gruppe. Efter 18 måneder blev seks åringer fra hver gruppe aflivet, for at forskerne kunne komme til at undersøge deres knæled helt til bunds. Kort beskrevet viste undersøgelsen, at uanset om den helt unge hest motioneres eller trænes på en bane eller på folden, så gør det ingen forskel i forhold til de skader, defekter og lignende de pådrager sig eller som udvikles i knæleddene. Da hestene de to grupper blev ældre og kom i gang med deres løbskarrierer, viste det sig endvidere, at hestene fra den første gruppe opnåede bedre resultater end hestene, der som føl kun havde gået på fold. En undersøgelse af knæleddene alene fortæller dog ikke meget om træningens effekt på hestens generelle helbred, men udgør kun en lille brik i puslespillet. Undersøgelsen ‘Histologic and histomorphometric evaluation of midcarpal joint defects in Thoroughbreds raised with and without early conditioning exercise’ blev offentliggjort i april 2012-udgaven af American Journal of Veterinary Medicine. Kilde: The Horse Find hele undersøgelsen via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner