Tidlig start på udendørssæsonen i Danmark

23-03-2019 19:15

Annika Knudsen Lorentsen

I dag har Rideklubben Hinnitus afholdt årets første udendørsstævne, og det var velbesøgt af mange danske springryttere, som var glade for at få muligheden for at starte udendørssæsonen tidligt

Copyright Ridehesten.com
Den nye Walber Ebbe-Flod bane på Rideklubben Hinnitus.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var en rekord tidlig start på udendørssæsonen som i dag fandt sted på Rideklubben Hinnitus ved Kjellerup. Deres nyanlagte Ebbe-Flod bane, var perfekt til formålet og gav rytterne mulighed for at starte tidligt på udendørssæsonen uden at søge sydpå. 

Mange ryttere lod til at være glade for at få muligheden for at ride udendørs på den flotte nye bane, for der var fuldt program i dagens lyse timer. Den store opbakning og det gode initiativ blev bakket op af vejrguderne, for vejret var, på trods af at kalenderen kun viser marts måned, ganske udmærket.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Selvom vinden var rimelig strid og banepersonalet var lidt udfordrede med at nogle af tingene indimellem væltede, så gik afviklingen planmæssigt og stemningen var god. Solen viste sig da også meget af tiden og der faldt ikke en dråbe regn i løbet af dagen.

Der blev afviklet klasser fra 100-145 cm, det gav mulighed for at ride på mange niveauer, så der var plads til både rutinerede og mindre rutinerede ekvipager i løbet af dagen. 

Se resultater fra stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner