Ny forskning: Nitrat og abort hos heste

21-11-2011 07:31
En ny undersøgelse havde til formal at se nærmere på nitrat/nitrit-koncentrationen hos aborterede, dødfødte og for tidligt fødte føl
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Hos kvæg kan en for koncentration af nitrat eller nitrit føre til forgiftning, som igen kan føre til abort hos drægtige dyr. Nitrat/nitrit-forgiftning kommer ofte gennem foder eller vand, og ses oftere hos kvæg, mens den er sjælden hos heste, men hos begge kan den føre til abort. Om en abort skyldes nitrit/nitrat-forgiftning kan afgøres ved at måle nitrit/nitrat-koncentrationen i fostrets øjenvæske. Forskerne analyserede øjenvæske fra 61 aborterede eller dødfødte føl (samt for tidligt fødte føl, som ikke var overlevet). Undersøgelsen viste, at nitrat-koncentrationen i øjenvæsken lå mellem 5 ppm op til 12,8 ppm, med et gennemsnit på 7,8 ppm, mens der ikke blev fundet nævneværdige nitrit-mængder. Ingen af aborterne havde sammenhæng med nitrat-koncentrationen i øjenvæsken, så forskerne kunne konkludere, at et fosters normale nitrat-koncentration kan være op til 12,8 ppm. Yderligere undersøgelser vil blive foretaget over de næste to år. Undersøgelsen ’Ocular fluid nitrate and nitrite concentrations in aborted, stillborn, and newborn equines’ er udført af Cynthia L. Gaskill, ph.d. og Lori L. Smith, ph.d. fra Kentucky Universitet. Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner