Ny Elite- & Talentchef Dressur

20-12-2013 13:16

Dansk Ride Forbund har pr. 1. januar 2014 udnævnt Kimi Nielsen til Elite- & Talentchef for Dressur. Kimi har været tilknyttet dressurlandsholdet som Chef d’equipe siden OL i Hongkong 2008

Copyright Ridehesten.com

Funktionen som Chef d’equipe for seniorlandsholdet bliver fortsat en væsentlig del af jobbet for Kimi Nielsen. Dansk dressursport har opbygget et stærkt fundament nationalt og internationalt, ikke bare på ryttersiden, men også på ledersiden og som stævnearrangør. En af Kimis opgaver bliver at fastholde og udbygge dette stærke fundament. 

Kimi har i det seneste år været ansat som Elite - & Talentkoordinator i Dansk Ride Forbund. Med udnævnelsen til Elite- & Talentchef skal Kimi udover at være Chef d’equipe også varetage den daglige ledelse af landstrænerne, udarbejdelse og implementering af strategi og handlingsplaner, varetage samarbejdet med Team Danmark m.v. 

Kilde: DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner