Ny bogudgivelse fra Wiegaarden

30-07-2010 12:12

Britt Carlsen

Ride for Life - de tre gyldne principper for ryttere, er en ny bogudgivelse fra Mediehuset Wiegaarden, der netop er kommet fra trykkeriet
Copyright Ridehesten.com
Den nye bogudgivelse fra Mediehuset Wiegaarden er en handy bog på 76 sider, der kan give dig inspiration i hverdagen både i forbindelse med ridning og andre af livets forhold.

De tre gyldne principper for ryttere – Fokus, Følelse og Handling – bliver demonstreret på en tydelig og kortfattet måde, der er let for alle ryttere at forstå og anvende på deres personlige rejse. Den internationalt respekterede dressurrytter og træner, Catherine Louise Birmingham, deler sine dybeste indsigter i dette inspirerende debutværk. Uddrag fra bogen: ”Dine tanker giver sig udslag i hesten, og det vil have en indvirkning på hestens opførsel. Hvis du fokuserer på et problem, så vil du skabe mere af samme problem. Se op, fokuser fremad, og forestil dig, hvad du i stedet ønsker, der skal ske. Hvis du ønsker, hesten skal gå fremad, så tænk det! Hvis du fokuserer på, hvad du ønsker, der skal ske – ”jeg ønsker selvtillid”, ”jeg vil have en stærk krop” eller ”jeg ønsker den bestemte trav” – så vil du skabe det, du er fokuseret på. Ingen undskyldninger! Det sidste skridt eksisterer ikke længere. Du er den eneste, som har magt over, hvad der er rigtigt nu. Vil undskyldninger eller beklagelser over situationen ændre den? Nej. Hvis du holder fokus og er bevidst om situationen, så du kan tage de nødvendige skridt til at ændre den, sker det så? Ja. Skift din frustration ud med beslutsomhed. Når du når til dit kogepunkt, så skal du omgående give dig selv noget andet at fokusere på. Det vil bringe dig tilbage til dit mål og flytte dig, så du har mulighed for, at du og hesten kan nå det resultat, du har sat som mål. Det tager kun et splitsekund at gøre det. Men jo længere, du venter, jo mere usikker bliver du. Det øjeblik, du ændrer den negative tanke til noget positivt, vil du skabe et stærkere og langt mere magtfuldt udtryk i hele din krop. Dette vil ske meget hurtigere end dine negative reaktioner på situationen.” Køb den på Broholm Bogen koster 99 kr. incl. forsendelse bliver prisen 135 kr. Bogen kan bestilles i Ridehestens shop her på sitet eller den kan købes i Ridehestens stand ved DM på Broholm denne weekend.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner