Anna Pørtner
Nu er der godt nyt for alle ridesportsentusiaster. De kan nemlig se frem til endnu mere topklasse ridning, takket være en ny aftale mellem FEI og Warner Bros. Discovery. Den nye flerårige aftale betyder, at live- og højdepunkter af alle ridesportsevents vil blive vist på Eurosports tv-kanaler, og Discovery+ og Max*-abonnenter vil have adgang til streaming live og on-demand.
Som en del af aftalen, vil WBD sende Longines FEI League of Nations sæsonen indtil mindst 2027, mens finalerne vil blive vist indtil mindst 2028. FEI fortæller lidt om tankerne bag aftalen: – Aftalen betyder, at hestesporten bliver placeret sammen med andre sportsgrene i verdensklasse som en del af det mest varierede tilbud om liveindhold. WBD kommer til at vise flere olympiske sportsgrene end nogen anden tv-station.
Warner Bros. Discovery har sikret sig rettighederne til OL de næste otte år og vil dække indtil OL i Brisbane 2032. Derfor vil platformen være en af de eneste steder i Europa, hvor man kan se alt fra OL live. Dette inkluderer hvert minut af både military-, dressur- og springbegivenhederne fra Châteu de Versailles i Paris 2024, der finder sted fra den 27. juli til den 6. august.
Du kan læse meget mere om aftalen mellem Warner Bros. Discovery og FEI her.
Kilde: FEI.