Christine Krogh Frausing
Skribent
Stilspringning er i højere grad blevet en del af springstævnerne over de seneste år, men viden omkring metoderne er endnu en smule haltene.
Derfor afholdes stilspringskursus med exam. berider Sille Hastrup, og stilspringsdommer Jonas Mejlvang ved Skaarupgaard Sportsrideklub i Lystrup, Midtjylland. Formålet med kurset er at give rytterne forståelse for hvad stilspring egentligt er, samt hvad rytterne kan bruge det til, men i høj grad også forståelse for, hvordan disse klasser skal rides.
En stilkarakter kan nemlig være mindst lige så frustrerende, som at få en kritik stukket i hånden efter ens dressurprogram, hvis man ikke ved hvordan den skal læses, samt hvad der skal forbedres til næste gang, for at kravle op ad stigen og få højere point.
Ponyrytterne skal i særdeleshed bruge viden om stilspring
For at en ponyrytter kan blive rytterkategori 2, og altså dermed ride LA* og LA**, kræves det at man har redet 3 nulrunder i sværhedsgrad 1, samt at man har redet 2 stilspringninger, hvor man som minimum skal have opnået 8 i slutpoint. Derfor er det vigtigt at ponyrytterne forstår stilspringning, da det er denne metode der skal føre dem videre i systemet.
Mange populære stilspringsturneringer
Mustang Cup, Danmarks Cup, Stil Cup er bare eksempler på, at stilspringning er meget udbredt blandt ungdomssporten i springning. Turneringerne er meget populære, og derfor er mange ponyryttere nødsaget til at have en viden og forståelse for, på hvilket grundlag karakteren bliver bedømt.
Du kan finde mere info om kurset her