DV Region 5's foredragsaften udsættes

24-03-2022 11:04

Christine Krogh Frausing
Skribent

I dag, d 24. marts, skulle Dansk Varmblod Region 5's foredragsaften hos SEGES have fundet sted, men grundet sygdom ved foredragsholder, Jørgen Kold, udskydes arrangementet til 31. marts, samme tid og sted

Copyright Ridehesten.com
Jørgen Kold. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblod Region 5 er arrangører af foredragsaftenen der skulle have fundet sted i dag, d. 24 marts, men da foredragsholder, Jørgen Kold, chef for SEGES HESTE, ligger med influenza, udskydes arrangementet til torsdag d. 31. marts, samme tid og sted. Det vil altså sige at arrangementet afholdes hos SEGES på Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, d. 31. marts kl. 19.00.

– Kender du nogen der har meldt til arrangementet i dag, så sender vi en lille bøn til, at det bliver fortalt videre, så ingen dukker forgæves op, fortæller Jørn Jensen.

Alle der var tilmeldt arrangementet i dag, får automatisk overført deres tilmelding til næste uge. Skulle man være forhindret i at dukke op d. 31 marts, er det vigtigt at man får meldt fra, så pladsen kan gå til en anden. Der er nemlig et begrænset antal pladser ved arrangementet, og alle 75 pladser, er på nuværende tidspunkt fyldt ud. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved arrangementet vil Jørgen Kold, chef for SEGES Heste, tage fat på højaktuelle emner såsom den nye købelov, og hvad den betyder for avlerne, registrering af heste i CHR (det Centrale Husdyrregister), TRACES ved rejser, transportregulering og meget mere.

Der bliver rig mulighed for gode drøftelser og andre emner kan også blive vendt i løbet af aftenen.

Ankomst på dagen mellem kl. 18.45 og 19.00, da dørene på SEGES ellers er låst om aftenen.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen