Nostalgiske Perler... Diamond

25-12-2012 10:48

Signe Wiese

I serien med Nostalgiske Perler fra Ridehesten store fotoarkiv er turen kommet til et billede fra 1986 af elitehingsten Diamond og Poul-Erik Lohmann
Copyright Ridehesten.com

Ridehestens fotoarkiv rummer knap 2 millioner billeder og går helt tilbage til slutningen af 1970’erne. Blandt de utallige billeder gemmer sig nogle sande perler, fyldt med gode minder fra dansk avl og ridesport. På Ridehesten.com kan du fremover glæde dig til at se eller gense de nostalgiske billeder, når billederne - og ikke mindst historien bag dem - bliver præsenteret. Dagens billede viser hingsteholder Poul-Erik Lohmann med elithingsten Diamond DVE 330 fotograferet i 1986, hvor Diamond er 4 år gammel. Diamond e. Allegro/Donauwind var første føl efter Dansk Varmblods første guldmedaljehoppe Diana og opdrættet af Jørn Damm. Hingsten blev købt af Poul-Erik Lohmann i 1984, og i en artikel i Hippologisk Tidsskrift fra 1986 husker Poul-Erik Lohmann sit første møde med Diamond nogenlunde sådan: Tusmørket havde sænket sig over det jyske sommerlandskab. Men de unge heste kom alligevel nysgerrigt løbende, da de hørte bilen nærmer sig. Mændene i bilen kunne kun svagt skimte dyrenes omrids. Men så tændte de for det lange lys - og pludselig stod han der i projektørlyset; Den sorte hingst! Ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning i 1985 blev Diamond oprangeret som nr. 2, og senere det samme år vandt hingsten materialprøven med 799,6 point - et resultat, der blev opnået på trods af at den unge hingst blev meget distraheret på terrænbanens 1. forhindring af et par katte, der havde kastet sig ud i en højlydt slåskamp. I Danmark har Diamond 818 registrerede afkom og heriblandt er der flere kårede hingste og medaljehopper i alle karater. Efter at have virket som avlshingst i Danmark i mange blev Diamond solgt til Meryl og Richard Cannon, Illinois, USA, hvor hingsten levede indtil sin død i september 2007. Se flere nostalgiske billeder via linket til højre

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner